Fra "Kristus vor retfærdighed"Andagt til dag 28.
Av C.O. Rosenius.
"I gudsfrygten broderkærlighed...” 2. Pet. 1,7.
Se nu til, at det er den rette gudsfrygt, I har, vil apostelen sige. Den skal kendes på dette, at den giver sig udslag i broderkærlighed. Du kan være det frommeste og alvorligste menneske, der findes, rig på dyder og indsigt, afholdenhed og udholdenhed og streng i din stilling til synden. Men elsker du ikke brødrene – alle dem, som er født af Gud og gerne vil leve som kristne – da er al din gudsfrygt et bedrag. Da er det ikke ”Guds sande nåde”, du står i.
Men så er der mange, som siger: ”Ja vist elsker jeg de kristne. De, som virkelig er kristne, som er sådan, som kristne bør være.”
Men her er det et spørgsmål om, hvordan din kærlighed er. Vel er det sandt, at de kristne bør være sådan, som Guds ord siger, de skal være. Men hvis dette er betingelsen for din kærlighed, så er den ikke af den rette slags. Da forstår du endnu ikke, hvad det vil sige at elske de kristne. Den sande kærlighed elsker alle dem, som tror på Jesus, hvor fulde af fejl og mangler de end måtte være. Vi elsker dem for Kristi skyld – fordi de tilhører ham.
Kærligheden kan man ikke tage af sig selv – det må vi indrømme. At tvinge sit hjerte til at elske er umuligt. Men hvor kærligheden til Kristus er født i et hjerte, der viser den sig også på den måde, at man helt spontant begynder at elske alle dem, som elsker og søger Ham. Elsker dem uden hensyn til, hvad og hvordan de er i sig selv.
