Fra "I Guds hånd"Andagt til 8. juli.
Af Herbert Neimanas.
"Og de holdt fast ved apostelenes lære og ved fælleskabet, ved brødsbrydelsen og bønnerne." Apostelenes gerninger 2:42.
Jesus Kristus er den kristne menigheds Herre. Han er midtpunktet, han er den øverste, han er det vigtigste af alt i menighedens fællesskab. Ordet, bønnen, fællesskabet og nadveren skal hjælpe os at blive i ham og leve sammen med ham.
I brødsbrydelsen – eller nadveren – giver Jesus Kristus sig helt og fuldt til os. Nadveren er en inderlig forening med Kristus og hans troende. Ikke blot sådan, at vi kommer ham nær. Men han bliver i os og vi i ham. Johannes Evangeliet 6:56 understreger dette for os: ”Den, der spiser mit legeme og drikker mit blod, er i mig og jeg i ham”
Nadveren styrker vor tro. Derfor vil den stadig hjælpe os i vor trosnød. Svig, synd og uværdighed vil ofte søge at hindre os i at deltage i nadveren. Erkendelsen af synd skal imidlertid ikke holde os borte fra nadveren, tværtimod skulle den drive os til Kristus og motivere os til at tage imod ham i dette måltid. Den, der føler sig mest uværdig, er netop værdig til at komme.
Det vigtigste ved nadveren er, at den er et nådemiddel. Når vi spiser af brødet og drikker af vinen, så modtager vi det legeme og blod, som Jesus i sin død gav hen for os. Dette nådemiddel indstiftede Jesus lige før sin død. I nadveren mindes vi på en særlig måde Jesu død og soning for vore synder. Vi mindes os, at vore synder blev taget bort, da Jesus udgød sit blod for os på korset.
Hvis vi deltager i nadveren for at tage mod Jesus – fordi vi ved med os selv, at vi ikke kan undvære ham – så har vi den rigtige indstilling, og så bør vi deltage i nadveren så ofte som muligt.
