En evig troskab.

Fra "Kristus vor retfærdighed"
Andagt til dag 21.
Av C.O. Rosenius.

"Men min troskab mod ham bryder jeg ikke” Slm. 89,34.
Du, der er begynndt at leve med din frelser og oprigtigt ønsker at høre ham til, men alligevel er så fuld af synd og ofte forløber dig så groft, at du synes, Herren nødsages til at slå hånden af dig - du skal tænke på, hvad det er, du kan vente dig af Herren for dine synder.

Han vil tugte med "menneskestok og menne¬skeslag" - indvendigt i din samvittighed og udvendigt, hvis ikke det første slår til. Men sin troskab vil han ikke bryde. For når det gælder den, er det Sønnen, han har med at gøre og ikke dig.

Guds troskab er uafhængig af din fromhed og kan derfor ikke rokkes på grund af din synd. I så fald havde den jo heller ikke været virkelig troskab. Når du derfor erfarer sandheden i hans trusler, nemlig stok og slag, så må du lige så fuldt tro sandheden i hans løfte, nemlig en evig troskab.

Du skal ikke, når du har syndet, og han derpå tugter dig for din synd, misforstå ham og mene, at han er vred på dig. Han har sagt dig det på forhånd, at sådan vil han handle, men uden at være vred på dig. Du bør derfor vide - som en aftalt sag mellem Gud og dig - at du vil komme til at gøre erfaringer både af synd og af straf, men at Guds trofasthed ikke skal tages fra dig.