Grib Ordet.

Fra "Kristus vor retfærdighed"
Andagt til dag 22.
Av C.O. Rosenius.

"Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte, og det ord er troens ord, som vi prædiker." Rom 10,8.

Se ikke her og der efter Kristus, vil apostlen sige. Lad ikke dit øje intenst gennemsøge verdensrummet eller søge at gennemtrænge en dunkel uendelighed.

- Hvad siger Skriften? Ordet er dig nær! Du har Ordet
- troens ord. Ja, men hvad da med Kristus? Hører du det ikke: Du har Ordet! Grib Ordet, så har du Kristus!

Du behøver hverken at stige op til himlen for at hente Kristus ned eller stige ned i afgrunden for at hente ham op fra de døde. Ordet er dig nær. Griber du Ordet, så griber du Kristus. I samme øjeblik, som I samme øjeblik, som ordet om Kristus får plads i dit hjerte, er Kristus og hele hans fortjeneste din.

Så stor betydning har troen. Og så stor betyd¬ning har Jesu ord: "I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer." Det er på denne måde, troen frelser. Gud rækker dig et ord, du griber Ordet, og straks er det, der ligger i Ordet, dit.

Det var dette, Jesus ville slå fast for os ved den måde, hvorpå han hjalp dem, der søgte ham i deres nød, da han gik her på jorden. Han sagde blot et ord, de troede ordet, og straks var det, som ordet lovede, sket.

Sådan skal også vi lade os nøje blot med et ord - lade os nøje med at vandre i tro uden at se.